Gode råd til pleje af din kats pels

Er du for nylig blevet katteejer, er der nogle ting du skal vide i forhold til pleje af din kats pels. Mange tror måske, at en kat plejer sin egen pels, men for at din kat kan holde sig sund og ren, er det nødvendigt, at du hjælper din kat med at passe og pleje sin pels.

En sund og skinnende pels er dog både afhængig af en god pelspleje og en god og næringsrig kost. Det er derfor vigtigt, at du giver din kat den bedste pleje i forhold til dette for at den har en sund krop og pels, som kan sikre den de bedste levevilkår. Få gode råd til, hvordan du skal pleje din kat og din kats pels herunder.

Pelspleje giver en sund og skinnende pels

For at sikre at din kat har en blød og let pels uden filtrede knuder, er det en god idé at tjekke din kats pels igennem hver dag. Når du alligevel kæler med din kat, kan du stille og roligt mærke, om der skulle være noget af pelsen, der har filtret sig sammen. Hvis der er det, skal du forsigtigt filtre pelsen ud igen med en bredtandet kam. Du må endelig ikke hive i pelsen, da det vil gøre ondt på din kat. Kæm i stedet forsigtigt pelsen igennem. Hvis du finder knuder, skal de klippes af frem for at hives ud.

Udover at tjekke din kats pels igennem dagligt, er det også en god idé, at du sørger for at børste din kats pels igennem 1-2 gange om ugen. Hvis din kat er langhåret eller fælder meget, bør du børste kattens hår hver dag. Brug en karte til at børste kattens pels grundigt fra top til tå. Det hjælper med at fjerne snavs samt døde hår og hudceller, så din kat holder sin pels sund og skinnende. Hvis du børster din kat regelmæssigt, hjælper det desuden med at forebygge hårboller, da du børster de hår væk, som katten ellers vil sluge, når den foretager selvpleje.

En-to gange om året er det desuden nødvendigt at give din kat et bad for at vaske snavs og skidt ud af pelsen, så katten får en renere og flottere pels. Når katten skal vaskes, skal du først sørge for at børste pelsen igennem, så den ikke er filtret. Derefter skal du bruge en shampoo og balsam specielt til katte, som din kat skal vaskes med. Shampoo og balsam til katte kan du blandt andet finde hos mærket Frontline, hvor du også finder en række andre gode plejeprodukter til din kat.

Næringsrigt foder er vigtigt for din kats pels

foder-til-katEn sund, skinnende og blød pels kommer dog ikke alene gennem pelspleje. For at sikre at din kat har en flot pels er det også nødvendigt, at du giver din kat den næring den har brug for. Det rigtige foder kan nemlig i høj grad være med til at gøre din kats pels smuk og skinnende, men det kan faktisk meget mere end det. Godt og næringsrigt foder kan bidrage til et godt immunforsvar, en god fordøjelse og et optimalt syn hos din kat.

Kattens foder skal være proteinholdig, men skal samtidig også indeholde en tilstrækkelig mængde af vitaminer og mineraler. Det kan derfor også være en god idé at give vådfoder til din kat, da vådfoder er rig på animalske næringsstoffer. Du kan dog godt give tørfoder til din kat, men da katte er rovdyr, er det vigtigt at de får protein af animalsk afstamning.

Når du skal give foder til din kat, skal du derudover huske at tage både din kats alder, behov og livsstil i betragtning. Nogle katte har desuden specielle behov i forhold til foder, hvis de for eksempel er en bestemt race eller fælder meget. Hvis din kat er drægtig, kan den have brug for mere næring. Derimod hvis din kat begynder at fælde meget, kan det være et tegn på, at din kat ikke får de vitaminer og mineraler, den har behov for. Sørg derfor hele tiden at tage udgangspunkt i din kat og dens behov.