Giv dit barn en god og sund skolestart

Sommerferien er ved at være overstået for de fleste familier, og det er blevet tid til, at børnene skal starte i skole igen. Nogle børn glæder sig måske til at komme i skole og se alle klassekammeraterne igen, mens andre måske er lidt forbeholdne, fordi de jo har hygget sig så meget med mor og far i sommerferien.

Men under alle omstændigheder skal dit barn i skole – måske for første gang eller måske for tredje eller fjerde gang. Uanset hvad, er det vigtigt, at du som forælder gør dit barn klar til skolestart, så det får en god start på skoleåret.

Start dagen med en god morgenrutine

Stemningen i de tidlige morgentimer hænger ofte ved resten af dagen. For at give dit barn den bedste første skoledag er det derfor også vigtigt, at du forsøger at starte dagen med at have en positiv indstilling overfor dit barn. Det kunne for eksempel være opmuntrende ord som ”det bliver spændende at komme tilbage til skolen i dag” eller rose dit barn for selv at have pakket skoletasken – også selv om du måske bliver nødt til at pakke det hele om. Vis glæde over, at dit barn skal starte i skole (igen), så vil det også smitte af på dit barn.

Et godt morgenmåltid er også en meget vigtig del af morgenrutinen. Sørg for at dit barn får en god portion morgenmad, så det er klar til dagens strabadser. Glem ikke at give dit barn en vitaminpille sammen med morgenmåltidet. På apoteket online kan du købe multivitaminpiller med smag til børn, der hjælper med at give dit barn de nødvendige vitaminer og mineraler, det har brug for.

Pak en sund madpakke

Det kan være lidt svært at komme tilbage til en sund hverdag igen efter en lang sommerferie med is, slik og andre usunde snacks. Det er dog vigtigt, at dit barn kommer tilbage til de gamle hverdagsrutiner igen, og det gælder såvel sengetider, som det gælder en sund og solid madpakke. En god madpakke rummer både noget fuldkornsbrød, som fx rugbrød, og nogle grøntsager som fx cherrytomater, peberfrugt i små stykker eller gulerodsstænger. Derudover bør der også være noget proteinrigt som kød, fisk eller æg. Endelig er det også en god idé med noget frugt.

Det er vigtigt med en solid madpakke, så dit barn kan holde energiniveauet oppe i løbet af dagen og ikke bliver sulten midt på dagen. Hvis du er tidspresset om morgenen, kan det være en god idé at lave madpakken dagen før – så har du også mere tid til at være i det kreative hjørne, så madpakken ser lidt mere interessant og indbydende ud.

kvinde-laver-madpakke

Husk håndspritten til skoletasken

I år er der et lidt større fokus på god håndhygiejne end der har været tidligere. Du har garanteret også lært dit barn alt om, hvor vigtigt det er at vaske og spritte hænder ofte for at undgå smittefare. Når dit barn skal starte i skole igen, og det kommer ud blandt andre børn og voksne, er det vigtigt fortsat at holde fast i hygiejnerutinerne og vaske og spritte hænderne ofte. Derfor kan det også være en god idé at give dit barn en lille flaske med håndsprit med i skoletasken, så dit barn altid kan holde sine hænder fri for bakterier.

Hyppig håndvask og brug af håndsprit kan dog give tørre, ru og røde hænder, hvilket kan gøre meget ondt. Det er derfor også en god idé at give dit barn en plejende håndcreme uden parfume med, som dit barn kan bruge, efter det har vasket hænder. På apoteket online kan du også finde både håndsprit og plejende håndcreme i rejsestørrelse, som nemt kan pakkes i skoletasken.

Spørg ind til dit barns dag under aftensmaden

Da børn ofte er meget trætte, når de kommer hjem efter en lang skoledag – og særligt ved skolestart, når de har haft fri i mange uger – er det en god idé at undlade at spørge for meget ind til skoledagen, lige når du henter dit barn. Giv i stedet dit barn et pusterum og lidt mad og drikke. Det er fint at stille nogle åbne spørgsmål, men hvis dit barn ikke er interesseret i at snakke, skal du acceptere det. Det er nemlig ikke ensbetydende med, at der er noget galt.

Hvis ikke dit barn har talt om, hvordan skoledagen er gået, kan du passende spørge ind til det i forbindelse med aftensmåltidet. Sørg for at have opmærksomheden rettet mod dit barn og brug tiden under aftensmaden til at spørge ind til dit barns skoledag på en interesseret måde. Det vil give mere tryghed hos dit barn, hvis I kan snakke om de gode og spændende ting, men også om de dårlige eller uinteressante ting.