Få receptpligtig medicin, selvom du har glemt at forny recepten

0

Det kan ske for enhver, at man glemmer at få ringet til lægen for at forny sin recept. Indtil nu har man skullet have fat i vagtlægen, med mindre man kunne vente, til lægen har tid til at forny recepten på den ene eller den anden måde, og det kan være ret upraktisk.

Måske har man en travl uge foran sig, hvor man ikke lige kan komme forbi apoteket og hente medicinen, eller der kan være tusindvis af andre ting, der gør, at det er upraktisk – særligt når man er mor til en lille en. Det har en regelændring og en lempelse af reglerne for apotekerne nu hjulpet lidt på.

Tidligere var det nemlig sådan, at hvis man ikke havde en recept, kunne man ikke få den receptpligtige medicin. Det lå helt fast. Med ændringen i lovgivningen er der lidt mere plads til, at man kan få en hjælpende hånd fra apoteket, fordi i nogle tilfælde må apoteket nemlig gerne udlevere receptpligtig medicin, selvom ens recept er udløbet.

Til nødstilfælde

Har du glemt at forny medicinen hos lægen? Nu kan du gøre det på apoteket!

Det er ikke meningen, at man skal bruge den nye lovgivning til bare et gå på et fysisk eller online apotek for at få sin receptpligtige medicin. Det er stadig lægen, der skal ordinere medicin til dig, og som udgangspunkt er det også kun hos lægen, du kan få lov til at få receptpligtig medicin. Apoteket er kun til nødstilfælde.

Blandt andet er det ikke alle, der kan få genordineret medicin, som det hedder. Det skal også være særligt efteruddannede behandlerfarmaceuter, der skal udskrive receptpligtig medicin uden den aktive recept.

Det er ikke alle lidelser, man kan få medicin til på denne måde, og der er en række forhold, man skal være opmærksom på, inden man gerne vil gøre brug af muligheden. Blandt andet kan man ikke få medicin på denne måde som gravid eller ammende eller til børn under 15.

Ønsker man genordineret medicin koster det 20 kroner i gebyr, og apoteket skal notere med det samme, at man har fået udleveret medicin på denne måde. Det bliver noteret i ens elektroniske journal, så man ikke kan gå på andre apoteker og få det samme. Du kan læse mere om det hos dette online apotek.

Mere fleksibilitet

Fornyelse af recepter på apoteket giver mere fleksibilitet

Den største fordel ved muligheden for genordinering er, at hverdagen kan blive lidt mere fleksibel for mange mennesker. Det er helt normalt for apotekere at rende ind i folk, der har glemt at få fornyet deres recept af den ene eller den anden årsag, og de behøver ikke længere gå forgæves.

Man vil kun kunne få udleveret den mindst mulige pakning af den type medicin, man får, og man skal have fået den type medicin i minimum 6 måneder forinden, men man vil kunne få hjælp til at få sin medicin, inden man eventuelt vil skulle vente på lægen.

Det er som nævnt tidligere en mulighed, der er beregnet til nødstilfælde, og derfor er det ikke mere end den mindste pakning, man kan få, så man ikke udnytter muligheden for genordinering alt for meget.

Share.

Leave A Reply