Derfor skal du få udarbejdet en tilstandsrapport når du skal sælge boligen

Skal du sælge din bolig, er det en god idé at få udarbejdet en tilstandsrapport. Særligt hvis du alligevel skal have fornyet din boligs energimærke, kan det give god mening at få lavet en tilstandsrapport i samme omgang.

Selvom det ikke er et krav at få udarbejdet en tilstandsrapport, vælger mange alligevel at få lavet denne samt en elinstallationsrapport på huset. Det skyldes, at der er flere fordele ved at få udarbejdet disse rapporter, både for køberne, men også for dig som sælger.

En af de væsentligste fordele er naturligvis, at du slipper for dit 10-årige sælgeransvar for fejl og mangler på boligen. Dog er der mange andre fordele ved at få lavet en tilstandsrapport, som du kan læse mere om i artiklen herunder.

Hvad omfatter en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport er en rapport eller et dokument, der giver både køber og sælger et overblik over boligens byggetekniske stand. Rapporten udarbejdes på baggrund af en gennemgang af boligen, hvor en beskikket bygningssagkyndig undersøger boligen for fejl og mangler.

Resultaterne fra den byggetekniske gennemgang bliver nedskrevet i rapporten. Her fremgår det således, hvilke synlige og mulige skader der er på boligen, samt om der er risiko for skader. Derudover fremgår det, om der er foretaget reparationer eller ombygninger, som køber skal være opmærksom på. Tilstandsrapporten tager kun højde for de synlige og tilgængelige konstruktioner i boligen, og omfatter således ikke elinstallationer og udendørsområder.

Tilstandsrapporter fra før oktober 2020 brugte følgende kategoriseringer på boligens skader: IB, K0, K1, K2, K3 og UN. I dag anvendes i stedet en ny skala til at inddele skaderne. Her benyttes blandt andet farvekoordinering til at se, hvor alvorlige skaderne er:

  • Rød: Kritiske skader (skader der medfører en forringelse af boligens funktion på kort sigt)
  • Gul: Alvorlige skader (skader der medfører en forringelse af boligens funktion på længere sigt)
  • Grå: Mindre alvorlige skader (kosmetiske skader der ikke påvirker boligens funktion)
  • Sort spørgsmålstegn: Mulige skader (potentielle skader som bør undersøges nærmere)

tilstandsrapport-paa-hus

Fordele ved en tilstandsrapport

En af fordelene ved at få udarbejdet en tilstandsrapport, er at du fritages for at skulle stå til ansvar for de fejl og mangler der måtte være på boligen, efter huset er blevet solgt. Som sælger har man altid et 10-årigt ansvar for de fejl og mangler, der er på boligen. Det betyder, at du skal stå til regnskab for eventuelle skader på boligen, som fremgår i tilstandsrapporten, i op til 10 år, efter boligen er solgt. Dette ansvar fritages du for.

En anden fordel er at du ved at få udarbejdet en tilstandsrapport kan tegne en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen af denne. Den anden halvdel betales af køberen. Ejerskifteforsikringen fritager dig for de fejl og mangler i boligen, som ikke fremgår af tilstandsrapporten.

En tredje fordel ved at få udarbejdet en tilstandsrapport, da denne er med til at skabe en øget tryghed hos køberne. Med tilstandsrapporten kan køberne tydeligt se, hvilke fejl og mangler der er på boligen, og undgår på den måde eventuelle byggetekniske overraskelser efter overtagelsen af boligen. Ved at få udarbejdet en tilstandsrapport inden du sætter din bolig til salg, kan du således gøre boligen mere attraktiv for potentielle købere og samtidig undgå at nogle købere springer fra.