Går du med tanker om at sælge din bolig? Der kan være mange grunde til, at du måske overvejer at sælge din nuværende bolig. Måske er der ikke nok plads til alle i familien, eller også har I brug for mindre plads, eks. hvis jeres børn er flyttet hjemmefra.
Hvad årsagen end måtte være, er der mange overvejelser at gøre sig omkring et kommende boligsalg. Skal du selv sælge boligen? Hvad koster en ejendomsmægler og en byggesagkyndig? Hvilke dokumenter, skal du have styr på, inden boligen kommer på boligmarkedet? Alt dette kan hurtigt gøre en salgsproces besværlig og træls, hvis du ikke helt ved, hvad du har brug for, eller hvordan du skal få fat i det. Derfor har vi i denne artikel samlet et overblik over alle de dokumenter, du som sælger har brug for, hvis du skal sælge din bolig. Det gode ved alle dokumenter er, at du kan få dem alle sammen udarbejdet samme sted.
Tilstandsrapport
Det er ikke nødvendigt for dig at have en tilstandsrapport, når du vil sælge din bolig, men hvis du gerne vil fritages for et mangelansvar på 10 år, så kan det være en rigtig god idé. Med tilstandsrapporten får både du og køber et overblik over, hvilke skader der er på boligen. Både de eksisterende, og dem der kan risikere at komme. Tilstandsrapporten og indholdet heri kan i nogle tilfælde påvirke salget i en negativ retning. Derfor er det en fordel, at du ved, hvad der kan være til grund for et afslag i pris eller manglende salg af boligen. Er du meget nervøs over en kommende tilstandsrapport, kan du altid vælge at få lavet ene førsynsrapport af boligen. På den måde bliver du klar over boligens skader og kan rette op på dem, inden boligen endeligt sættes til salg.
Energimærkning
En energimærkning er lovpligtig for alle huse, der sættes på boligmarkedet. En energimærkning er en slags ”mærkat” af boligens energiforbrug og er derfor ekstremt vigtig for nye købere, når de leder efter en ny bolig. Ligeledes kan det for dig som sælger være en god idé at have overblik over energiforbruget i boligen. På den måde kan du også optimere på energiforbruget om nødvendigt, inden du sætter boligen til salg. Energimærkningen har til formål at visualisere, hvor stort energiforbruget i boligen er. Dette bliver gjort ved at give boligen et mærke fra A til G, hvoraf A er bedst og G er dårligst.
Elinstallationsrapport
Ligesom med en energimærkning af din bolig er elinstallationsrapporten også en del af den lovpligtige ”pakke”, når du som sælger skal sælge din bolig. En elinstallationsrapport er en rapport over alle boligens elinstallationer – lige fra den lille sengelampe til større installationer i boligen. Rapporten kan dog ikke udarbejdes førend du har fået foretaget et eleftersyn af en bygningssagkyndig. Efter et eleftersyn, hvor elinstallationerne i boligen gennemgås for fejl og mangler, bliver der udarbejdet en elinstallationsrapport. I rapporten bliver det synliggjort, om der er ulovlige installationer i boligen, og om de er forsvarlige både sikkerhedsmæssigt og praktisk.
Udover at elinstallationsrapporten er lovpligtig, er rapporten også med til at fritage dig for ansvar, når du sælger din bolig. Du skal være opmærksom på, at hvis du får udarbejdet en elinstallationsrapport er denne kun gyldig i 1 år. Bliver boligen ikke solgt, når denne periode er gået, skal du derfor have udarbejdet en ny rapport.