Årsager til, at du har ondt i halsen

Av, av. Pludselig føles det som om, at du har fået en klump i halsen, og før du ved af det, gør halsen også ondt. Det gør ondt hele tiden, også når du synker.

Det eneste der kan hjælpe er varm te med honning og strepsils i bunkevis. Ondt i halsen er aldrig sjovt, og kommer altid ubelejligt. Har du fået ondt i halsen, men ved du ikke helt hvad der kan være årsag til det? Så kan du blive klogere på de forskellige årsager til ondt i halsen i artiklen nedenfor.

Forkølelsesvirus

I langt de fleste tilfælde af ondt i halsen skyldes det en virusinfektion i kroppen. Det er som oftest en forkølelse, der er skyld i, at du oplever at få ondt i halsen, hvor smerterne i halsen er et af symptomerne der kommer med en forkølelsesvirus. En forkølelse indebærer bl.a. at du får ondt i halsen i starten, derefter vil du opleve nyseanfald, hoste og evt. feber. Forkølelsen vil vare ca. en uge, og kræver ikke behandling. Hvis dine halssmerter ikke er blevet mindre i løbet af en uges tid, kan du overveje at søge læge, hvis der ikke er noget, der hjælper.

Halsbetændelse

Du kan få halsbetændelse gennem både virus og bakterier. Hvis halsbetændelsen er gennem virus, er dette ofte sket i forbindelse med en forkølelse eller anden sygdom. Har du fået halsbetændelse gennem en bakterie er det oftest streptokokker A, der er årsagen til dette. Begge typer halsbetændelse gør, at du får ondt i halsen og synkebesvær, hævede mandler og feber. Symptomerne ved en halsbetændelse forårsaget af virus er ofte lidt mildere.

Hvis du har feber samtidig med ondt i halsen, men ingen forkølelse, kan det være en god idé at tale med din læge om sygdommen.

Andre årsager til ondt i halsen

Selvom de mest almindelige årsager til ondt i halsen og synkebesvær skyldes enten forkølelse eller halsbetændelse, så er der også andre sygdomme som kan forårsage ondt i halsen. Det drejer sig bl.a. om kyssesyge o fåresyge. Af mere behandlingskrævende sygdomme, som giver ondt i halsen, findes streptokokinfektion, hvor du også har problemer med at synke og skarlagensfeber, som giver udslæt og hævede mandler. Ydermere findes alvorlige sygdomme som halscyster, halsbyld og kræft. Dog er disse sygdomme meget sjældne.

Plej halsen

mand med halssprayDet bedste du kan gøre, hvis du har ondt i halsen er at sørge for hvile til halsen og resten af kroppen. Undgå at smitte andre ved at bevæge dig ud i samfundet, så længe du stadig har ondt i halsen, da virus kan smitte nemt fra dig til andre gennem dråbe- og kontaktsmitte. Drik rigeligt med varm te, evt. med lidt honning i, som kan lindre den ømme hals. Endvidere findes der også et hav af forskellige typer af medicin, du kan få på apoteket, der kan lindre halsen, så du ikke har så ondt. Det kan eks. være Zyx, strepsils eller hostesaft hvis du hoster eller halssprays til halsen. Er du i tvivl om, hvad årsagen til dine halssmerter er, bør du altid søge læge.