6 gode råd til at få et lavere blodtryk

Rigtig mange danskere lider af forhøjet blodtryk, og mange uden at de rent faktisk er klar over, at de har det. Forhøjet blodtryk øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder blodpropper i hjernen og hjertet, hjertekarsygdomme, hjerneblødning, nyresvigt og hjertesvigt. Derfor er det også vigtigt, at man får tjekket sit blodtryk og får behandlet forhøjet blodtryk i tide.

Der kan være flere årsager til, at man har forhøjet blodtryk, og mange gange er årsagen til forhøjet blodtryk ukendt. Dog ved man, at blandt andet arvelighed og livsstil kan spille en rolle. Livsstilsmæssigt er der da også flere ting, som du kan gøre for at få et lavere blodtryk, hvis du lider af forhøjet blodtryk. Det giver vi dig gode råd til herunder.

Tjek om du har forhøjet blodtryk

Inden du begynder at lægge hele din livsstil om, kan det være en god idé først at tjekke, om du har forhøjet blodtryk. Nogle personer mærker symptomer på forhøjet blodtryk som hjertebanken, åndenød, hovedpine og forstyrrelser i synet, men de fleste danskere mærker faktisk ikke til, at de har forhøjet blodtryk. Derfor er det også vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på sit blodtryk, og at man tjekker sit blodtryk jævnligt for at sikre sig, at det ikke er for højt.

For at kunne tjekke dit blodtryk, behøver du dog ikke nødvendigvis at tage til lægen. Medmindre du har symptomer på forhøjet blodtryk, kan det være en god idé at tjekke dit blodtryk jævnligt derhjemme ved at bruge en blodtryksmåler fra Omron, som er særligt designet til hjemmebrug. Med et blodtryksapparat til hjemmet kan du sidde i rolige omgivelser og tjekke dit blodtryk, når det passer dig. Samtidig kan du også hele tiden holde øje med dit blodtryk, uden at du behøver at tage en tur til lægen hver gang.

Få et lavere blodtryk ved ændring af din livsstil

mand-loeber-paa-loebebaandHvis du har forhøjet blodtryk, er det i mange tilfælde tilstrækkeligt med en omlægning af din livsstil. For de fleste, der lider af forhøjet blodtryk, kan en livsstilsændring hjælpe med at få blodtrykket til at falde, og det er derfor ikke nødvendigt med medicin.

For at få et lavere blodtryk kan det derfor være, at du bliver nødt til at lægge nogle af dine dårlige vaner fra dig og i stedet optage nogle nye, sundere vaner. Det kan blandt andet indebære nogle af nedenstående ændringer.

Stop med at ryge

Rygning skader kroppen på mange måder, og med rygning øges risikoen for både hjertekarsygdomme og blodpropper. Det er derfor en god idé at lægge tobakken på hylden, da dit helbred dermed vil blive markant forbedret. Faktisk vil risikoen for at få en blodprop være halveret allerede 1-2 år efter du er stoppet med at ryge.

Indtag begrænset mængde alkohol

For meget alkohol skader din krop og dit helbred og er desuden med til at øge blodtrykket i kroppen. Du bør derfor begrænse dit indtag af alkohol til maks. 1-2 genstande om dagen.

Dyrk motion

Motion giver en masse helbredsmæssige fordele. Det er derfor vigtigt, at du får bevæget kroppen i minimum 30 minutter om dagen. Det kan du gøre ved at gå en tur i et rask tempo, løbe, cykle eller noget helt fjerde. Det er ikke så vigtigt, hvordan du bevæger dig, men at du får bevæget dig hver dag.

Gå i gang med et vægttab

Overvægt og fedme kan medføre en øget risiko for blandt andet hjertekarsygdomme, og kan desuden øge risikoen for forhøjet blodtryk. Hvis du er overvægtig, er det derfor en god idé at tabe dig, da et vægttab vil give dig en masse helbredsmæssige fordele.

Spis sund kost

En sund kost er nøglen til et godt vægttab, men kan også hjælpe med at sænke dit blodtryk. Særligt fuldkornsprodukter, masser af grønt og frugt, kylling og fisk er godt at spise, hvis du ønsker at sænke dit blodtryk. Derudover er det vigtigt at holde igen på rødt kød, salt og sukker.

Slap af og kobl fra

Stress er ikke godt for noget, og specielt ikke for dit blodtryk. Stress kan nemlig medvirke til forhøjet blodtryk og også give en række andre følgesygdomme. Det er derfor vigtigt, at du husker at slappe af og giver dig selv mulighed for at koble fra og tage det hele stille og roligt indimellem.