Vi bliver udsat for rigtig mange kemikalier og parfume i løbet af en dag. Desværre er parfume både skadeligt for miljøet og dig selv. Du kan nemlig risikere at udvikle parfumeallergi, hvis din krop udsættes for ekstremt mange produkter med parfume. Vil du og familien gerne minimere risikoen for allergi, er det bedst at undgå så mange parfumerede produkter som muligt. Du kan blive klogere på, hvordan du får en parfumefri hverdag og undgår parfumestoffer nedenfor.
Skift til parfumefrie produkter
Du og din familie bruger rigtig mange plejeprodukter i løbet af en dag. Disse kan bl.a. være shampoo, balsam, hårkur, håndsæbe, kropssæbe osv. Mange af disse produkter er ofte fyldt med parfume og andre skadelige stoffer, medmindre du aktivt vælger dem fra. Du bør derfor skifte håndsæben ved vasken, familiens shampoo og balsam, og hvad du ellers kan komme i tanker om, til parfumefrie produkter. Undgå også parfume i dit vaske- og skyllemiddel.
Når du vælger parfumefri produkter, skal du gå efter allergimærkerne, AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic. Disse mærkninger betyder, at produkterne ikke indeholder nogen former for parfume, hverken den kunstige eller naturlige af slagsen. Du finder bl.a. en hel række parfumefri produkter på et apotek online. Hvad end det er en ny shampoo, bodylotion eller håndsæbe du leder efter, kan du finde det her.
Tjek ingredienserne
Ordet parfume er blot ét af mange andre navne, og derfor kan det for nogle virke uoverskueligt at finde produkter uden parfume. Som udgangspunkt kan du se efter produkter med teksten ”parfumefri”, ”perfume free” eller lign. Vil du være helt sikker på, at dit produkt ikke indeholder parfume, kan du tjekke produktet i TÆNKs app ”Kemiluppen”. Du kan også se efter om nogle af de 26 deklarationspligtige ingredienser er på dine produkter. Disse 26 ingredienser er:
- Amyl Cinnamal
- Amylcinnamal alcohol
- Anisyl alcohol
- Alpha isomethyl Ionone
- Benzyl alcohol
- Benzyl benzoate
- Benzyl cinnamat
- Benzyl salicylate
- Butylphenyl methylpropional
- Cinnamal
- Cinnamyl alcohol
- Coumarin
- Citronellol
- Citral
- Limonene
- Linalool
- Eugenol
- Evernia Furfuracea
- Evernia prunastri
- Farnesol
- Geraniol
- Hexyl cinnamal
- Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
- Hydroxycitronellal
- Isoeugenol
- Methyl 2-octynoate
Brug parfumen på tøjet
Risikoen for at udvikle parfumeallergi er størst, når eller hvis parfumen er i kontakt med huden over en længere periode. Vil du gerne bruge din dyre yndlingsparfume alligevel, kan du blot sprøjte parfumen på tøjet i stedet for huden. Du kan også vælge at putte lidt i hårlængderne. Derved kommer parfumen ikke i kontakt med huden, og du vil stadig dufte godt.
Drop parfumen i deodoranter
En af de største årsager til, at folk udvikler parfumeallergi er deodoranter. Det skyldes, at deodoranter er et produkt som bliver siddende på huden i længere tid. Indeholder produktet parfume, bliver din hud dermed udsat for parfume over en længere periode. Ligeledes er det med bodylotion eller makeup som også bliver på huden i lang tid. Vil du derfor ændre din hverdag, skal du fokusere på disse produkter først.
Vælg en deodorant uden parfume, gerne svanemærket og allergimærket, så du er sikker på, den ikke indeholder skadelige stoffer. Husk på, at blot fordi et produkt er naturligt eller indeholder naturlige ingredienser, betyder det ikke, at produktet ikke kan give allergi. Naturlige og æteriske olier og parfumestoffer kan sagtens give dig eller en anden i familien allergi.