Undgå familiestrid i forbindelse med arven

Det er ofte en meget sørgelig affære, når et familiemedlem dør – uanset om det er ens mor, far, søster, bror, onkel eller en bedsteforælder. Uanset om den afdøde har haft en sygdom, der har været længe undervejs eller det er et pludseligt dødsfald, der kommer bag på alle, bringer det stor sorg hos familie og venner.

Især for familien kan det være rigtig svært. For selvom hele familien er i stor sorg, er der i forbindelse med et dødsfald også en hel del praktiske ting, som der skal tages stilling til.

Den endelige afsked er nemlig kun begyndelsen på det, der hurtigt kan lede til en slem familiekonflikt.

Få styr på alt det praktiske ved et dødsfald

Når et familiemedlem dør, er begravelsen eller bisættelsen noget af det første, som der skal tages stilling til. Her skal man overveje, om alt bliver efter den afdødes ønsker, og alle der har været en del af den afdødes liv skal inviteres til at sige farvel.

Men begravelsen eller bisættelsen er kun begyndelsen på alle de praktiske affærer, som der skal tages stilling til blandt familiens medlemmer; hvordan skal den afdødes bolig afvikles, og hvem skal arven gå til.

Der er selvfølgelig mange andre praktiske ting, der skal tages hånd om efter et dødsfald, men det er især disse to punkter, der kan give store konflikter i familien. Faktisk har op i mod hver femte arving oplevet, at der er opstået konflikter i familien i forbindelse med en arv.

Økonomi og sorg er ikke en god kombination, og når hele familien er i stor sorg, kan det være svært at bevare overblikket, og derfor nemt at komme op og toppes, hvis man ikke får del i en arv, som man føler, man er berettiget til.

testamente

Skriv et udførligt testamente

For at undgå at der opstår familiestrid, og at familien splittes ad og bliver uvenner på grund af arv, er der flere ting I kan gøre i familien.

En af de ting I kan gøre er at tage forskud på sorgerne og på problemet. Hvis du har besluttet dig for, at du ikke ønsker, at arven skal gå til din ægtefælle, som arveloven foreskriver, er det nødvendigt, at dette skrives ind i et testamente.

Er der specielle grunde til, at arven ikke skal gå til din hustru, er det dermed en god idé at skrive forklaringerne ind i testamentet også. På den måde kan du undgå, at der opstår konflikter og uvenskab i familien, hvis de får en god forklaring på, hvorfor arven skal tilgå en anden.

Undgå konflikter i familien med advokathjælp

En anden ting, som I kan gøre i familien, er at hyre en advokat. Hvis I efter et dødsfald i familien indser, at I ikke er i stand til at tale om arv på en konstruktiv måde uden at det får store konsekvenser, kan I undgå familiestrid og konflikter ved at hyre en advokat.

En advokat kan hjælpe jer med at fordele arven efter et dødsfald, hvor der er efterladt et dødsbo og andre aktiver, som der er arvinger til.

Hvis I vælger en god advokat, kan I få rådgivning og vejledning i forbindelse med afvikling og opgørelse af dødsboet og samtidig få en opgørelse af aktiver og passiver, som tildeles kreditorer og arvinger efter arveloven eller den afdødes testamente.

Når I får en advokat til at tage hånd om alt det praktiske undgår I familiekonflikter i forbindelse med arven samtidig med at I undgår at skulle tage stilling til en masse praktisk i en tid med sorg.