Flere og flere vælger livet som selvstændig eller freelancer, hvor de er herre over deres egen tid, og dermed ikke har en sur chef at skulle stille til ansvar for.
Hvis du går med en drøm om at blive freelancer eller selvstændig, men endnu ikke har taget springet, kan du læse med her. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du tager springet ud i et arbejdsliv uden fast arbejdsgiver og lønseddel.
Husk økonomien
Inden du kan begynde din karriere som freelancer, er det vigtigt at tænke over den økonomiske del. Det gælder både til at starte med og løbende. Det vil derfor være en god idé at have opsparet en del, inden du tager springet. På den måde sikrer du dig selv, og din familie økonomisk, hvis der går lang tid inden du får nogle kunder i butikken. Du vil desuden uden tvivl opleve, at der er perioder, som ikke giver ret megen indtægt, og perioder med en høj indtægt, da en freelancer ofte er ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Sørg derfor at spare op til mindre gode perioder, og også til din ferie, pension osv.
Du skal reklamere for dig selv
En af de store udfordringer ved at være freelancer er, at du ikke længere er garanteret opgaver, ligesom hvis du var fastansat. Særligt ikke, hvis du ikke er ene om at tilbyde din ydelse. Her skal du huske, at du skal reklamere for dig selv. Nej, du behøver ikke være med i en Tv-reklame eller lign. for at gøre opmærksom på dig selv. Her taler vi naturligvis om almindelig markedsføring. Det kan evt. være på de sociale medier, en hjemmeside, hvor du fortæller om dine ydelser, eller deltagelse i diverse fora. Når du deltager aktivt i debatter og diskussioner på forskellige fora, har du mulighed for at fortælle om, hvem du er, eller udbrede din viden, så flere bliver bekendte med dig og dine ydelser.
Når du laver din markedsføring skal du sørge for at du ikke er ligesom alle de andre. Hvis ikke du formår at adskille dig fra konkurrenterne bliver der ikke lagt mærke til dig, og det kan ses på bundlinjen. Så gør dig bemærket på en anderledes måde.
Selvdisciplin til både arbejde og fritid
At være freelancer kræver en hel del. Både af dig selv, men også af din familie. Du skal være klar på at lægge mange arbejdstimer i din lille virksomhed, også i weekenderne. Det er derfor vigtigt, at du har selvdisciplin nok til rent faktisk at få noget fra hånden, når du arbejder. Hvis du ikke har det, får du ikke hevet de kunder i land, som er nødvendige for din virksomheds overlevelse, og dermed bliver det endnu sværere at være freelancer.
Samtidig skal du dog også huske at holde fri til familien. Som freelancer er du herre over din egen tid, og du bestemmer dermed selv, hvornår på dagen du vil arbejde og hvor meget. Selvom det måske kan være fristende at arbejde hele tiden, så du kan få det op at køre, vil denne løsning ikke være holdbar i det lange løb. Derfor er det vigtigt at have disciplinen til at arbejde hårdt, når der er mulighed for det, og holde fri når familien er hjemme.
Undgå ensomheden
Hvis du lige er startet op som freelancer, har du måske ikke det helt store netværk, og så kan det hurtigt blive ensomt at sidde på hjemmekontoret dag ud og dag ind. Derfor skal du måske overveje at komme ud blandt andre mennesker og være lidt social. Det kan du bl.a. gennem dette kontorfællesskab i Aarhus. Her kan du leje både åbne og lukkede kontorer, og sidde sammen med andre iværksættere, selvstændige og freelancere. En ideel mulighed for at få lidt sparring og være social.