Bor du til leje? Så husk at tjekke om din udlejer har vedligeholdelsesplan

Hvis du er flyttet hjemmefra for nyligt, eller hvis du er single, så er der god sandsynlighed for, at du bor til leje. Omkring 42 procent af Danmarks befolkning bor nemlig til leje, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

En af fordelene ved at bo til leje er naturligvis, at man ikke skal tænke på de store uforudsete udgifter i forbindelse med ejendommens vedligehold. Du skal ”blot” sørge for at holde din egen lejlighed i ordentligt stand, samt huske at betale din månedlige husleje, så har du i de fleste tilfælde gjort dit.

Dog kan det være en rigtig god ide at sørge for, at du har sat dig ordentligt ind i dine rettigheder som lejer – også når det kommer til vedligehold af ejendommen. For hvis ejeren ikke har ordentligt styr på sin ejendom, kan det ende med at koste dig en dyrere husleje. Dog kan du sagtens undgå dette og samtidig sparer ejeren for uforudsete udgifter.

Vedligeholdelsesplanen er nyttig og lovpligtig

Siden 2015 har det været lovpligtigt for alle større udlejningsejendomme, at der skal forelægge en vedligeholdelsesplan. Generelt set kan man sige, at reglerne gælder for alle ejendomme med syv eller flere lejligheder, dog med enkelte undtagelser.

Så hvis du bor i en lejebolig, har du med andre ord krav på, at ejeren af boligen har sørget for, at der er en vedligeholdelsesplan for ejendommen.

Kort sagt er en vedligeholdelsesplan en oversigt over, hvilket stand ejendommen er i, samt hvornår der skal laves renovering og vedligehold af de forskellige dele af ejendommen, som eksempelvis ydermure, tag og sokkel.

Planen skal fornyes hvert år og skal ligge klar inden den 1. juli. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan du henvende dig til huslejenævnet. Såfremt du vinder den indgivne sag, kan du blive fri for at betale den del af din husleje, som normalt går til vedligehold af den udvendige del af ejendommen.

Økonomisk sikkerhed for ejer og lejere

Spar penge paa vedligehold

Fordi vedligeholdelsesplanen er obligatorisk for alle større udlejningsejendomme er der ikke så meget at rafle om i forhold til, om det er en god ide eller ej. Det skal bare laves. Men der er faktisk flere gode grunde til at få lavet en vedligeholdelsesplan, også selvom man bor et sted, der ikke nødvendigvis er dækket af disse regler.

En af fordelene ved en vedligeholdelsesplan er, at du får et overblik over dine kommende udgifter langt ude i fremtiden. På den måde undgår du pludselige overraskelser, der kan resultere i en huslejestigning, fordi udgifterne til udbedringsarbejdet skal dækkes.

Samtidig sikrer en vedligeholdelsesplan, at du ved, at din ejendom altid er i optimal stand, fordi der hele tiden bliver sat ind de steder, hvor ejendommen har brug for vedligehold. Du er altså ikke blot økonomisk sikret, men også sikret i forhold til bygningens stand.

Af disse årsager kan det også være værd at overveje, om man skal få sig en vedligeholdelsesplan i sin andelsboligforening eller mindre ejendom. For selvom det ikke nødvendigvis er lovpligtigt, kan det meget vel vise sig at være en god investering. Mindre ejendommen bliver trods alt også udsat for vind og vejr og har derfor brug for vedligehold.