Sociale medier kan holde liv og nærhed i de mindre byer

Nogle gange får sociale medier på puklen for at stjæle vores tid og skabe splid mellem os, men de kan også bruges til noget positivt. Det er en måde at holde kontakten med familie, som kan være langt væk, og det kan være en god måde at sende ting til vennerne, når man faldet over dem – og så kan man også bruge dem i de mindre byer.

Når man kommer ud i de mindre byer rundt om i landet, opdager man, at der ofte er udfordringer med at holde på og tiltrække borgere. Det er en kendt udfordring, som ses mange steder i landet, også selvom boligpriserne er markant mindre end i de store byer.

Noget man hører fra dem, som overvejer eller ender med at flytte til disse mindre byer er, at det er meget mere attraktivt at flytte til byer og områder, hvor der sker noget, og hvor der er et sammenhold.

Særligt de, der flytter fra de store byer, kan godt have en trang til at flytte til steder, hvor der er et større tilhørsforhold og mere nærhed, end der kan være i byerne. Følelsen af det lokale og det nære kan trække i mange mennesker, som er vant til byerne, hvor der er så mange mennesker, man ikke kender.

Foreninger og livet i byen skal holdes i gang

For at skabe følelsen af at være fælles om (lands)byens muligheder og tilbud, er det en rigtig god ting at have et aktivt foreningsliv. Derudover kan sociale medier være en oplagt måde at holde foreningernes og byens aktiviteter op for byens borgere.

Et eksempel er Auning på Djursland. Wikipedia siger, at Auning har omkring 3000 beboere, og byen har også en hjemmeside, som af og til bliver opdateret med forskellige ting. Det er dog værd at kigge på Facebook, hvor Facebook-siden for AuningBy.dk har cirka 2500 likes.

Der kan selvfølgelig være fraflyttere, familiemedlemmer og lignende, som ikke bor i byen, der synes godt om siden, men tallet er alligevel imponerende.

Og det er noget, som ejendomsmæglere i Auning kan bruge, når der er interesserede potentielle tilflyttere. Ejendomsmægleren kan pege på, at det er en by, hvor man tager aktivt del i lokalsamfundet, og at man gør noget ud af at høre til byen.

Hårdt arbejde og ildsjæle

Ildsjaele

Et aktivt lokalsamfund kommer ikke bare dumpende ind ad postkassen. Det kræver, at der er en del mennesker, der lægger hårdt arbejde i at holde hjulene kørende. Ofte kræver det de såkaldte ildsjæle, som kan lægge mange timer og meget energi i arbejdet, før det for alvor kører.

Der skal altså kræfter, tid og overskud til, før man kan få sådan et lokalsamfund til at fungere, men gevinsten kan til gengæld også være stor.

For nogle af de mindre byer kan det betyde forskellen på at overleve som en reel lille by eller måske endda landsby og så turen mod den lille bys endeligt med støt og langsom affolkning. Man kan altså med fordel som byråd i den lille landsby eller lignende gøre, hvad man kan for at facilitere disse ildsjæle.