Det er ingen hemmelighed, at det er dyrere at bo inde i de største byer, end det er at bo ude på landet. I hvert fald hvis man sammenligner kvadratmeterpriserne. Men er det fordi, at det nødvendigvis er bedre at bo i en stor by, end det er at bo lidt ude på landet? Slet ikke. Faktisk er der flere fordele ved at kigge lidt på områderne omkring de største byer, hvis man vil have mere hus for pengene.
Prissætningen på boliger handler i bund og grund om udbud og efterspørgsel. Jo flere mennesker, der ønsker at bo i et bestemt område, jo mere stiger priserne på de boliger, der allerede er i området. Derfor ser man også, at der i byer som København og Aarhus bliver opført boliger på alle steder, hvor der ikke i forvejen ligger en ejendom eller en park. Simpelthen fordi byerne mangler boliger, som er til at betale.
Problemer her er dog, at nye boliger sjældent er særligt billige. Dem, der bygger ejendommene er naturligvis interesseret i at få flest mulige indtægter på deres ejendom. Derfor er de ikke interesserede i at sælge eller leje ud til lavere pris, end hvad der ellers er på markedet. På den måde løser nye boliger altså ikke nødvendigvis prisproblemet. Dog kan man sige, at efterspørgslen måske falder lidt, hvis antallet af boliger stiger – hvilket i sidste ende kan påvirke priserne.
De høje priser i byerne er også årsagen til, at der sjældent kun bliver bygget i et eller to plan i de største byer. Simpelthen fordi grundpriserne er så høje, at det ikke kan betale sig andet end at bygge i flere etager, hvis man skal hente sine penge hjem igen.
Hvilke behov har du i hverdagen?
Et af de argumenter, som man oftest hører for at flytte til byerne er, at her vil man aldrig have langt til noget. Uanset om man mangler en dagligvarebutik, en biograf, en cykelsmed eller en borgerservice, så er det hele lige i nærheden. Og der er da heller ingen tvivl om, at der typisk ligger flere butikker og services i de større byer end det gør ude på landet. Men her skal man spørge sig selv om, hvorvidt det er nødvendigt med alle de muligheder, hvis man i virkeligheden alligevel aldrig bruger dem.
For langt de fleste familier er det vigtigste, at der ligger en dagligvarebutik i den umiddelbare nærhed af deres bolig. Herefter er det oftere ting som daginstitutioner, skoler osv. der gør et område attraktivt, og knapt så vigtigt bliver det, hvor langt der er til den nærmeste butik, hvor du kan købe økologisk fairtraide perlebyg.
Der kan med andre ord sagtens være de butikker du har brug for, også selvom du leder ude for de største byer. Det handler i høj grad om at se sine muligheder, fremfor at se de begrænsninger, der kan være. Det er derfor altid en god ide at tale med en lokalkendt, når man kigger på boliger. Går man eksempelvis med tanker om at flytte til Randersegnen, kan det være en ide at slå et smut forbi en ejendomsmægler i Auning, lidt øst for Randers. De vil nemlig vide alt om, hvad der er af muligheder i byen, samt hvordan du kan få opfyldt dine behov.
Spar penge på boligen og brug dem på fornøjelser
Vælger man at flytte væk fra byen er der naturligvis en række ting, man får lidt længere til, eksempelvis biografer, restauranter osv. Men det betyder jo ikke, at man ikke med jævne mellemrum kan tage ind til den nærmeste større by for at nyde godt af byens goder. Og for mange mennesker, kan det økonomisk set sagtens betale sig at flytte ud af byen og så bruge penge på at tage derind, når behovet opstår.
Det skyldes igen, at det simpelthen er billigere at købe en bolig ude for byen. Tager man igen et kig på Randers Kommune koster en bolig her i gennemsnit 12.255 kroner per kvadratmeter. Og kigger man så i stedet på nabokommunen Norddjurs er tallet 10.996. Dermed sparer man altså i gennemsnit 125.900 kroner på en bolig på 100 kvadratmeter ved at flytte til Norddjurs. Et beløb, der nemt kan dække både biografturen, samt benzinen ind til byen.
Derudover er der nogle sundhedsmæssige fordele ved at flytte ud af de største byer. En af dem handler om luftkvalitet. Fordi der ofte er flere biler i byerne, end der er ude på landet, er der her også flere partikler i luften, der kan påvirke luftvejene. Derudover er der ofte flere grønne områder og veje uden så meget trafik ude for byen. Det kan derfor være mere attraktivt at løbe eller cykle en tur i naturen, hvis man ikke hele tiden skal løbe udenom andre fodgængere eller vente ved et rødt lys.