Børns hår er noget af det sundeste, men samtidig er det også skrøbeligt, da håret er under udvikling. Overgangen fra tyndt babyhår til det lidt tykkere hår kan synes lang. Det er derfor vigtigt at vælge de rette produkter til dit barns hår, for at opretholde en sund hovedbund og gøre håret stærkt og glansfuldt. I denne artikel giver vi nogle tips til, hvordan du kan pleje dit barns hår.
Hvor ofte skal håret vaskes?
Som udgangspunkt er hårvask kun nødvendigt, hvis håret er meget beskidt med for eksempel madrester eller andre fedtstoffer. Børns hår har bedst af at blive skyllet med vand. Som oftest er det først nødvendigt at bruge en mild sulfatfri shampoo, når barnet er omkring fireårsalderen.
Opstart af en sund rutine
Hvis dit barn i sin tid blev født med en del hår, har du sikkert været vant til at vaske det med vand, siden baby var nogle måneder gammel. Når barnet er blevet ældre, kan du begynde at anvende andre produkter. En simpel hårrutine er det bedste du kan gøre for dit barn. Børns hovedbund er mere sarte end voksnes. Derfor er det vigtigt at bruge en mild og fugtgivende sulfatfri shampoo. Hvis du vasker med en almindelig sulfatshampoo, risikerer du at ødelægge hovedbundens naturlige fedtlag. Efter hårvask kan du supplere med en parfumefri leave-in balsamspray for at gøre det lettere at rede håret ud, så det ikke filtrer.
Supplement til hårvasken
Det gælder om at skabe en god stemning, når der vaskes hår. Nogle børn skriger, fordi de ikke bryder sig om vand nær øjne og ører. Det kan derfor være en udfordring at skylle shampooen ordentligt ud.
Hvis dit barn ikke bryder sig om vand, kan du prøve følgende muligheder af:
- Badehætte til børn. Badehætten er specielt udviklet til at danne en krans om hovedet med en åben top, så håret er synligt. Vandet forhindres i at løbe ned i ansigtet og i ørerne, da kransen blokerer.
- Svømmebriller. For at undgå vand i øjnene kan du prøve at give dit barn svømmebriller på.
- Vandafvisende vat i ørerne. Med vat undgås vand i ørerne.
- Tag en vaskeklud og lad barnet holde den for øjnene, når i bruser sæben ud af håret.
Sådan tørres håret
Tør håret med et microfiber håndklæde for at skåne det mest muligt. Microfiber håndklæder er meget bløde og har tilmed en fantastisk sugeevne. Bagefter skal du for så vidt muligt lade håret lufttørre. Hvis du vil føntørre håret, er det vigtigt at indstille varmen på laveste styrke og lade det tørre, til det er cirka 80 % tørt. På den måde undgår du at udtørre håret unødvendigt.
Vær opmærksom på tilsætningsstofferne
Undgå at købe produkter som indeholder parfume eller andre tilsætningsstoffer. Når du vælger et parfumefrit produkt, minimerer du risikoen for udvikling af parfumeallergi. Når først barnet har udviklet allergi, er det en livslang lidelse. Du kan enten købe milde hårplejeprodukter uden parfume hos dit apotek online eller i en fysisk butik.
Tilbehør til håret
Hvis du har en langhåret datter, er det ikke usandsynligt, hvis badeværelset flyder med hårbånd, spænder og hårelastikker i alskens farver. Undgå at lave stramme frisurer da det kan knække hårstråene og forårsage en øm hovedbund. Det er bedst at bruge elastikker, som ikke indeholder metallukning. Spiralelastikker er et glimrende alternativ, da de er skånsomme mod håret. Husk altid at fjerne alt hårpynt ved sengetid for at undgå filtret og ødelagt hår. Hvis dit barns hår er langt nok, kan du med fordel lade det sove med en løs fletning om natten.