Pas på håret i solen med disse 5 råd

Sommeren står for døren med varmere temperaturer og lyse aftener. Inden længe er det sommerferie og tid til at nyde det gode vejr.

Du ved sikkert allerede, at solens stråler er skadelige for vores hud, og at du skal huske solcreme, men faktisk kan solens stråler også ødelægge dit hår. Samtidig er det dejlige havvand heller ikke hårets bedste ven, og håret kan derfor hurtigt blive slidt at se på af både sol og saltvand.

Derfor er det vigtigt, at du også passer på håret, når du bevæger dig ud i sommersolen. Her har vi samlet en række tips til, hvordan du bedst plejer håret i solen.

Brug shampoo og balsam der beskytter mod solen

Det er faktisk muligt at få en shampoo og balsam som beskytter mod UV stråler. Hvis du har farvet hår, er det især vigtigt at få købt en god shampoo der beskytter og bevarer din hårfarve mod solens kraftige stråler, men selvom dit hår ikke er farvet, er det stadig en god idé at beskytte det.

Brug en hårkur eller olie

En hårkur kan være med til at give dit hår den fugt og pleje, det har brug for, og særligt når det er sommer, har dit hår brug for fugt. Hvis du bruger en hårkur en gang om ugen eller oftere, vil du på den måde kunne passe bedre på dit hår. Det er vigtigt at huske, at du ikke kan undvære balsam, selvom du bruger en hårkur. Balsam er med til at lukke skællaget i håret og skal derfor altid påføres som det sidste i din hårvaskerutine. På et online apotek finder du flere forskellige typer af hårkure, hvor du både kan få dem med og uden parfume, som leave-in eller til at skylle ud.

I stedet for en hårkur, kan du også vælge en plejende olie, som eks. arganolie der beskytter håret og giver glans.

Brug en varmebeskyttende spray

En varmebeskyttende spray er et must, hvis du er bedste venner med hårtørren eller glattejernet, men det er faktisk også en rigtig god idé at bruge en varmebeskyttende spray, når du er ude i solen. Her skal du vælge en beskyttende spray som også beskytter mod UV stråler. Du kan også bruge saltvandsspray som giver dit hår varmebeskyttelse samtidig med at du kan få volume i håret og style det lige som du vil. Hvis du leder efter en god beskyttende spray kan du finde mange gode på dit online apotek.

Brug en sommerhat

Udover at sørge for en god og grundig pleje af håret, så kan du også vælge at passe på håret ved at bruge en sommerhat. En sommerhat eller kasket beskytter dit hår mod solens stråler, så det ikke bliver afbleget og ødelagt. Der findes et utal af flere forskellige typer af hatte, så det burde være muligt at finde en, der passer til din stil.

Brug en badehætte

Selvom det ikke er den mest flatterende ”hat” eller hår accessory, du kan iføre dig på stranden, så er en bade/svømmehætte nu engang en god måde at beskytte dit hår mod salt- og klorholdigt vand. Den samler dit hår, så det ikke kommer i kontakt med vandet. Dermed slipper du også for at vaske håret hele tiden for at blive fri for sand, salt og des lige.