Hvornår er det bedste tidspunkt for salg af bolig?

Går du i salgstanker, og dermed dønsker at sælge din bolig, lejlighed eller sommerhus, kan det være en god idé at tænke over tidspunktet for, hvornår du sætter boligen til salg.

Undersøgelser har nemlig vist, at der er stor forskel på, hvornår på året, du sætter din bolig til salg og dermed også, hvor hurtigt salget af boligen går. Du kan derfor med fordel læse nedenstående artikel grundigt, så du fremover ved, hvornår det bedste tidspunkt for salg af bolig er, så du undgår at vente længe.

Bedste tidspunkt for boligsalg: Før sommerferien

For at komme frem til det bedste tidspunkt for salg af bolig, er der i en undersøgelse taget udgangspunkt i bolighandler gennem de sidste to årtier. Undersøgelsen viste, at der sælges flest boliger i uge 26, som er lige inden industrisommerferien. Skal du sælge din bolig, bør du derfor være ude i god tid, uanset om du selv vil sælge eller skal bruge en ejendomsmægler til dette. Årsagen til, at mange bolighandler foregår i ugerne op til sommerferien skal findes i, at de fleste gerne vil have sommerferien til at få styr på boligen, herunder ordne eventuelle reparationer, maling, indflytning og des lige.

Dårligste tidspunkt for boligsalg: vinter

Med et godt tidspunkt til boligsalg er der selvfølgelig også et tidspunkt, der ikke er særlig velegnet. Her taler vi om vinterperioden, før og efter jul. I disse måneder er der solgt færre boliger. Dette kan bl.a. skyldes, at mange boliger tager sig bedst ud om foråret og sommeren, når alt er sprunget ud i fuldt flor. Samtidig kan det, for mange, være dyrt at holde jul og nytår, og derfor vil boligkøbere ikke også bruge hele opsparingen på ny bolig.

Bliv hurtigere klar til salg

hurtigt boligsalgDer kan være mange årsager til, at din bolig ikke bliver solgt, også selvom du har valgt det ”rigtige” tidspunkt at sætte til salg. Har du travlt med at få solgt din bolig, er der flere ting, du selv kan gøre for at få boligen til at fremstå indbydende. Du kan bl.a. sørge for, at indretningen er lys og venlig, så potentielle købere kan se sig selv i boligen og føler sig velkomne. Det betyder også, at der gerne skal være ryddet op og se pænt ud. Er der enkelte steder, som kan trænge til en lille reparation, vil det i mange tilfælde gavne, at det bliver fikset inden fremvisning. Det kan eks. være et toilet, der løber, en dryppende vandhane eller et løst dørhåndtag. Disse elementer er nemme og forholdsvis billige at fikse, og har stor betydning for den overordnede helhed af boligen.

Et andet tip, som kan få din bolig hurtigere solgt, er at du har alle de nødvendige og vigtige dokumenter klar, inden fremvisning for potentielle købere. Det er både tilstandsrapport, energimærke og el rapport, som er nødvendige at have, når du skal sælge din bolig. Har du allerede disse klar, slipper køber for at vente flere uger på en tilstandsrapport. Dermed kan både du og køber komme hurtigere gennem et evt. salg.