Forkølelse kan komme året rundt, men af forskellige årsager

Der er mange, der døjer med forkølelse, når efteråret banker på døren, og kulden så småt fortrænger sensommerens lune stråler. Skiftet i årstiderne fører ofte til snotnæser hos både børn og voksne. Og herfra går det oftest kun én vej. For som vinteren får fat vil stort set alle danskere komme til at mærke næsen løbe og måske endda være nødt til at tage sig en fridag.

Men som du måske ved, skyldes forkølelse ikke kulden i sig selv. Dog er det ikke helt uden grund at man siger, at man bliver forkølet, hvis man ikke har nok tøj på. For hvis du bliver kold, er du et lettere offer for de vira, der er årsag til bl.a. forkølelse.

Videnskab.dk har af flere omgange forsøgt at klarlægge sammenhængen mellem kulde og forkølelse. Her fremgår det, at kroppens immunforsvar har svære betingelser, når du bliver nedkølet. Med andre ord kan din krop ikke kæmpe så kraftigt imod vira, når du er kold. Derfor bliver det nemmere for bakterierne at finde sig godt til rette i din krop, og du bliver hurtigere syg.

Forkølet om sommeren? Så har du nok allergi

Det er dog ikke alle, der kan nøjes med at være forkølede om vinteren. Foråret er for de fleste en tid, som man ser frem til, fordi varmen og lyset nu endelige kommer tilbage. For andre er det dog en tid, hvor lommetørklæderne aldrig er ude for rækkevidde.

Med foråret begynder pollensæsonen nemlig også, og det mærker de mange pollenallergikere med det samme. Ifølge Pollenkalderen, som er udarbejdet af Asta-Allergi Danmark og DMI, begynder de første træer allerede at smide pollen i starten af februar måned. Og herfra går det stærkt.

Alt afhængigt af hvilken type pollen man er allergisk overfor, kan sommeren bliver en meget begrænset fornøjelse. Særligt birk og græs er noget, som mange danskere er allergiske overfor. Desværre er disse stoffer også de værste at være allergiske overfor på hver sin måde. Birken er nemlig det træ, der absolut smider den største mængde pollen. Derfor kan allergien bliver meget voldsom i slutningen af foråret. Græs er derimod den type pollen, der har den længste sæson. Her er man nemlig ikke kun plaget i en måned eller to, men rettere tre-fire måneder.

Klimaforandringer kan gøre pollensæsonen længere

Pollensaeson

Desværre er der intet der tyder på, at det bliver lettere at være pollenallergiker i fremtiden. Grundet klimaforandringerne tyder det nemlig på, at pollensæsonen bliver forlænget.

Grundlæggende skyldes det, at det varmere vejr vil betyde, at planterne forlænger deres vækstsæson. Der er med andre ord en længere periode, hvor træerne smider deres pollen grundet det varmere vejr. Samtidig vil der være mere pollen i luften på de dage, hvor vejret er lunt og tørt. Og hvis sommeren 2018 ellers ikke bliver et enestående tilfælde, så tyder alt på, at der bliver flere af disse dage i Danmark.

Allergi er ikke noget, man slipper af med. Derfor er det for mange allergikere nødvendigt med medicin, eksempelvis Benadryl. Derudover kan det være en god ide at holde øje med pollentallene, så man måske ikke planlægger skovtur på en dag, hvor der er allermest pollen i luften. Hvis du vil læse mere om behandlingsmulighederne, er der en flere råd på Asta-Allergi Danmarks hjemmeside.