Som nybagt forælder vil man gøre alt for sin lille, nye pode, og noget mange forældre oplever, at deres børn bliver ramt af, er astmaeksem. Det bliver også kaldt atopisk dermatitis, hvis man vil snakke lægernes sprog, men det er en type eksem, som kan klø meget og være ubehagelig for barnet.
Der er heldigvis noget, man kan gøre ved det. De to primære måder at behandle denne eksem på er enten med creme eller med et kosttilskud med mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier er stadig en varm kartoffel inden for store dele af forskningsverdenen, fordi det ikke er alle undersøgelser af mælkesyrebakteriernes virkning, som er lige grundige eller omfattende. Derfor er der endnu ikke en klar anbefaling af at bruge mælkesyrebakterier.
Det er dog populært med mælkesyrebakterier og mærker som Lactocare har skabt en god forretning på at sælge kosttilskud med disse bakterier. Som man kan se på Lactocares produkter kaldes dette også probiotika. Det er fordi de modsat antibiotika ikke angriber bakterierne, de tilføjer nye.
Mælkesyrebakterierne virker mod atopisk dermatitis
Selvom det ikke er alle undersøgelser og analyser af mælkesyrebakterier eller probiotika, der er lige stærke, ser det dog ud til, at der er en effekt mod astmaeksem eller atopisk dermatitis. Det kan man blandt andet se på sundhed.dk.
Probiotika dukker op med jævne mellemrum inden for forskningen, fordi det af og til bliver markedsført som om, at det er dokumenteret, at der er en positiv effekt på noget. Det er ikke altid, dokumentationen holder, men i tilfældet med astmaeksem tyder det altså på, at der er noget om snakken.
Derudover viser undersøgelserne også, at probiotika kan bruges til at behandle en særlig infektion hos spædbørn, som kommer af bakterien clostridum difficile. Faktisk er der flere tilfælde i forhold til spædbørn og diarré, der ser ud til at kunne afhjælpes med mælkesyrebakterier.
Det er en af grundene til, at blandt andre Lactocare har valgt at lave produkter med probiotika, som er særligt sammensat til børn og babyer.
Vi har allerede millioner af bakterier
Tanken bag mælkesyrebakterier og probiotika er simpel nok. Vi har allerede millioner og atter millioner af bakterier i kroppen, men særligt i vores tarmsystem. Det er vigtigt, at vi har den rette balance her, da ubalance kan give forskellige problemer med maven.
Ved at fylde lidt på med bakterier, som er gode for den balance, kan vi hjælpe med at beholde en god sammensætning af bakterier i tarmen, og det er i form af mælkesyrebakterier, vi kan hjælpe til den balance ifølge teorien.
Hvad forskerne så ikke har bevist endnu, er de effekter, som probiotika egentlig har. Eksempelvis har man tit brugt probiotika efter en antibiotikabehandling. Man fylder så at sige op med bakterier, når antibiotikakuren slår bakterier ned. Det har i teorien en god virkning, men det er ikke nødvendigvis sådan.
Selvom effekten altså ikke er helt videnskabeligt bevist i alle tilfælde, er der stadig mange danskere, der har taget mælkesyrebakterier til sig. Spørgsmålet er også, om ikke videnskaben på et eller andet tidspunkt får påvist de positive effekter, som mange mener at opleve.