Det bliver kun dyrere og dyrere at varme din bolig op. Derfor ser flere sig også om efter andre og billigere muligheder for opvarmning af boligen og vandet.
Med en varmepumpe kan du ofte spare en del penge, alt efter hvilken type opvarmning, du har i dag. Men er du i tvivl om varmepumpe er noget for dig, har du garanteret også en masse spørgsmål. Vi har samlet nogle af de vigtigste spørgsmål, der stilles om varmepumpe, så du kan blive klogere på dem, inden du investerer i en.
Hvor meget vil jeg spare?
Besparelsen på varmepumpen afhænger meget af, hvilken opvarmning du har i øjeblikket. Det er derfor svært at beregne den gennemsnitlige besparelse. Du vil typisk spare mest på en varmepumpe, hvis du har et oliefyr. Har du gasfyr, er der dog også en del at spare.
Er det billigere med en varmepumpe end naturgas?
De stigende gaspriser har medført, at de fleste alternative opvarmningsmetoder er billigere end gas. Men selv da priserne var lavere, vil en varmepumpe kunne spare dig for en del penge. Varmepumpen giver dig nemlig mulighed for at få en billigere elpris, hvilket er yderst fordelagtigt.
Kan jeg selv installere varmepumpen?
For at være sikker på, at pumpen virker korrekt, er det vigtigt, at du får en professionel montør til at installere din varmepumpe. En installation af varmepumpe kræver mange elementer, og det er kun professionelle fagfolk, der må forbinde de forskellige elementer.
Hvilken model og størrelse har jeg brug for?
Der findes mange forskellige typer af varmepumper og samtidig også rigtig mange forskellige størrelser. Derudover findes de mange varmepumper også i forskellige prislejer, så det kan nemt være forvirrende at finde frem til, hvilken der skal vælges. Du vil få størst gavn af at vælge en model og et mærke, der er velkendt inden for varmepumpe verdenen. Her er kvaliteten ofte i orden, og der er større sandsynlighed for, at montøren er bekendt med mærket.
Størrelsen på varmepumpen afhænger af, hvor meget varme og vand, du i øjeblikket bruger. Her kan du altid tage en snak med en professionel montør om, hvilken varmepumpe han vil anbefale til netop dit hjem.
Hvor er den bedste placering?
En varmepumpe består af både ude- og indedel. Udedelen skal helst placeres et sted, hvor den ikke larmer og generer dig eller dine naboer. Der er regler for, hvor meget den må larme ved skellet, som du skal undersøge inden montering. Udedelen fylder meget, og derfor skal du have god plads til den op ad gavlen/muren.
Indedelen kan ligeledes fylde en del, dog knap så meget som udedelen. Her skal du være opmærksom på at montere denne et sted på væggen, som ikke er direkte op til stuen eller lign. Du kan eks. få den monteret i værkstedet eller bryggerset. Tal evt. med din montør om, hvor det bedste sted for både ude- og indedel er.
Hvad koster en varmepumpe?
Der er forskel på, om du skal have monteret en luft-til-luft varmepumpe eller luft-til-vand varmepumpe. Prisen på en luft-til-luft varmepumpe er billigere end luft-til-vand og ligger omkring 10-25.000 kr. for pumpe og montering. En luft-til-vand varmepumpe kan du typisk få installeret og monteret for mellem 60-120.000 kr. Har du radiatorer eller gulvvarme i boligen, vil det typisk være en luft-til-vand varmepumpe, du skal have.