Valentinsdag. En dag helliget til romantikken, og en dag, som mange danskere elsker at hade.
I USA er valentinsdag ”a big deal”, men det har aldrig nået helt samme niveau herhjemme, selvom de danske butikker gør alt for at overbevise os om, at vi også skal tage denne dag til os.
Selvom du og din partner ikke går op i valentinsdag, kan du jo sagtens overraske ham eller hende med en lille fin gave. Du kan selvfølgelig også altid bruge nedenstående forslag til ren selvforkælelse til dig selv.
Blomster og chokolade
Blomster og chokolade er det klassiske valg til valentinsdag. Hvis du er løbet tør for andre interessante idéer, kan du altid falde tilbage til denne og give en flot buket røde roser eller en god æske chokolade. Er du derimod til nogle andre og mere unikke ting, du kan give i gave, kan du læse flere bud nedenfor.
Invitér på middag
I stedet for blomster og chokolade, kan du også vælge at invitere din partner ud på date på en lækker restaurant. Her kan I få en dejlig middag og nyde hinandens selskab, og du får således også noget ud af gaven. Har I børn, kan dette være en god måde at komme lidt ud og få et lille pusterum fra hverdagens gøremål.
Har I ikke lyst til at gå ud på restaurant, kan I selvfølgelig også sagtens holde date night hjemme i stuen. Det kræver kun lækker mad og en god flakse vin, hvis I er til det.
Ophold
Vil du gå all in på romantik og forkælelse, kan et weekendophold også være en mulighed. Du kan vælge, om I skal overnatte på kro eller spahotel eller lign. og dermed få en lækker weekend i romantikkens tegn. Der findes et utal af forskellige typer af ophold, så du med garanti kan finde et, der passer til jer.
Oplevelser
Er I ikke til ophold og middag, er der heldigvis mange andre oplevelser, I kan tage på til valentinsdag. Disse kan eks. være at stå på skøjter, tage på madlavningskursus, hvis I elsker at lave mad, tage til vinsmagning, hvor I måske kan smage et par lækre italienske vine fra Toscana, tage på shoppetur, klatring, tage ind og se standupcomedy sammen og mange andre muligheder. Det er kun fantasien og et evt. budget, der kan sætte grænser for, hvilke oplevelser I kan give jer i kast med til valentinsdag.
Bliv hjemme
Som nævnt er det langt fra alle, der er vilde med valentinsdag. Er din kæreste ikke til de helt store aktiviteter, kan I jo altid blot have en hyggelig dag med snacks og en god film. Det er tanken der tæller, og at tilbringe tid med sin partner, uanset hvor og hvordan I vælger at gøre det.
Selvom ovenstående bud på oplevelser og gaver, I kan give hinanden til valentinsdag, kan du også sagtens nyde godt af dem, hvis du er alene og trænger til lidt selvforkælelse. Vælg det, du har allermest lyst til, og gør det så alene, og nyd, at du ikke skal tage hensyn til andre end dig selv.