De fleste ved, at en indikator på hudkræft er de modermærker eller skønhedspletter, de fleste af os har på huden i et eller andet omfang. Derfor er det en god idé og en opfordring, at man holder øje med dem, men det er straks værre, hvis man spørger, hvad man helt konkret skal holde øje med.
Til det findes der en ABCDE-metode, som gør det meget lettere at holde styr på det, man skal være opmærksom på. Den er en god guide for dem, som potentielt er bekymrede for sine modermærker, men som ikke er sikre på, hvad de skal kigge efter.
ABCDE står for de 5 ting man kan kigge efter – metoden er bygget på de engelske begreber, så derfor er det de engelsksprogede ting, metoden er opkaldt efter, nemlig:
- Asymmetry (asymmetri)
- Border (grænser)
- Color (farve)
- Diameter (diameter)
- Evolution (udvikling)
Kig efter det, som ikke er normalen
Som nævnt i indledningen har de fleste af os skønhedspletter eller modermærker, alt efter hvad vi vælger at kalde dem. Det er helt normalt og som regel også ufarligt. Man bør først blive bekymret, når pletterne på huden opfører dig eller ser ud på en måde, som ikke er normal.
Det er det, ABCDE-metoden kan hjælpe med at holde styr på. Hvis man får øje på et modermærke, som er meget asymmetrisk (en smule er fint, modermærker er ikke 100 procent perfekte cirkler), eller er ens modermærke ujævn i farve og afgrænsning, kan det altså være noget, man skal opsøge sin læge med.
Det er værd at nævne, at tommelfingerreglen er, at diameteren på normale modermærker som regel er 6 mm eller under, og derfor kan man overveje lægen, hvis man har modermærker, der er større end dette.
Den måske vigtigste, som er den, mange kan huske, er udviklingen – E for evolution i ABCDE-modellen. Mange kan nemlig godt huske, at de bør overveje at opsøge deres læge, hvis de oplever, at modermærkerne eller skønhedspletterne ændrer sig.
Husk solcreme tidligt
Kræftens Bekæmpelse har 3 plus et godt råd i forhold til solen og solkræft, nemlig at finde skygge når solen står højest, solhat så man ikke bliver skoldet og solcreme i dage med sol. Det ekstra råd er at undgå solarie, men det gælder jo kun dem, som bruger det.
Solens stråler begynder at få fat, tidligere på året end mange tror, og derfor kan man med fordel begynde med solcremen, så snart foråret begynder at få fat. Har man stået på ski, ved man også godt, at kulde ikke betyder, at man er beskyttet mod solen.
Der findes mange mærker af solcreme, og man skal selvfølgelig finde den, der passer en bedst, men i de tidligere måneder på året kan man måske nøjes med en solcreme til ansigtet som denne fra La Roche-Posay.
De fleste har trods alt noget tøj på, når temperaturerne ikke er højere, end de er om foråret, så mange vil automatisk have en eller anden form for beskyttelse i kraft af langærmede trøjer og bukser, som skærmer for solen.