Når der bliver sagt PriceRunner, vil mange tænke på, at det er der, de finder de bedste priser på fjernsyn, røremaskiner eller tørretumblere. Der er en overvægt af elektroniske produkter, når man snakker om PriceRunner, men faktisk kan man sammenligne priser på alt muligt andet.
Det er nemlig efterhånden rigtig mange butikker og virksomheder, der leverer data til PriceRunner. Brancheforeningen FDIH udgiver hvert år en analyse om dansk e-handel, og i den seneste fremgår det blandt andet, at knap hver tiende af de cirka 4.100, som har købt hos en ny butik på nettet i undersøgelsen har fundet butikken gennem prissammenligningssites som PriceRunner.
Selvom det bestemt ikke er hele billedet, fortæller det lidt om danskernes brug af prissammenligningssider, og det fortæller også, at forbrugerne er villige til at gå til de billigste steder for at få deres produkter.
Som familie kan man benytte sig af disse prissammenligningssider til meget andet end bare elektronik og hvidevarer. Der kan faktisk være penge at hente på en lang række ting, og PriceRunner kan give lidt mere luft i økonomien hos mange, fordi man kan finde lidt besparelser på flere områder, end man lige skulle tro.
Alt fra tøj til medicin
Tøjbranchen er stor, og der bliver handlet for rigtig mange penge i tøj på daglig basis. Hvis man er en af dem, som køber tøj på nettet, eller ikke har noget imod at prøve det, kan man bruge prissammenligningstjenester til at finde de billigste muligheder.
Det behøver som sådan ikke være PriceRunner, for der findes flere tilbud, men det er den nok mest kendte i Danmark, så den vækker størst genklang. Pointen er, at der er mange forskellige typer produkter, man kan finde på disse tjenester, og man kan potentielt få meget ud af at undersøge markedet.
Sådan noget som medicin kan man også finde på PriceRunner. I skrivende stund kan man eksempelvis finde midlet glucosamin fra Copyfarm, som er billigst hos et online apotek på PriceRunner, og der er en masse andet medicin, man kan få.
Glucosamin skal man ikke have på recept, og derfor kan det godt ligge frit for alle at købe – receptpligtig medicin skal selvfølgelig købes gennem et apotek efter en tur hos lægen.
Husk at tjekke netbutikken
Når man kigger gennem sådan noget som PriceRunner, er det en god idé at tjekke den butik, der tilbyder produkterne til de priser. Det er på 2 fronter, det giver mening at tjekke butikkerne, inden man blindt går ud fra det, man kan se på PriceRunner.
Man skal både tjekke op på butikken i forhold til det omdømme, den har. Så kan man med lidt mere ro i maven bestille noget og føle sig sikker på, at man ikke bliver snydt på den ene eller den anden måde. Det kan en hurtig søgning på Google ofte klare.
Og så skal man bruge lidt sund fornuft, når man ser på priser. Det er digitale systemer, der er tale om, og de fejler nogle gange – eksempelvis kan man i skrivende stund på PriceRunner finde et butikstilbud på et par sejlerhandsker, som står til 39.995 kroner.
Klikker man ind på siden, kan man se, at de koster 399,95 kroner, så der er en lille – men sjov – misforståelse et sted i systemet.