Priserne på boliger i de store byer er tårnhøj sammenlignet med andre steder i landet, og det kan være svært at få råd til at bo midt i København, Aarhus, Aalborg, Odense og de andre større byer i landet. Det kan stadig være meget tillokkende at bo i byen, men realiteterne kan være, at man ikke kan låne de mange penge.
Derfor kan der være god mening i at kigge mod de større byers forstæder i stedet for, hvor priserne som regel er markant mindre end inde i selve byerne. Man kan få meget mere hus for pengene, men der er ikke nødvendigvis meget længere ind til de centrale dele af byen, som man gerne vil være tæt på.
Naturligvis er der en afvejning i forhold til ens konkrete forhold, som man skal tænke på. Har man bil, har man børn, hvordan er den offentlige transport, hvordan med arbejde og den slags, skal man selvfølgelig tænke på.
Essensen er, at selvom man gerne vil bo tæt på alle byens muligheder, kan det stadig være en idé at kigge lidt længere væk.
København er sin egen case
Før vi kommer for godt i gang med alle de gode eksempler, bliver vi lige nødt til at snakke om København. I denne sammenhæng kan København nemlig være lidt unik, simpelthen fordi København er så stor en by set i dansk målestok, og det mudrer billedet lidt.
Det gælder stadig, at det er billigere at bo 10 km fra Rådhuspladsen i København, end det er at bo 100 meter derfra, men i København skal man nogle steder meget langt væk.
Derudover er det værd at bemærke, at folks opfattelse af København er forskellig. For nogle er København kun mellem søerne og havnepromenaden i byen, mens København for andre er mere eller mindre alle de bydele, som er ’landfaste’ med København – altså også sådan noget som Albertslund, Ballerup og Dragør.
Det er til at finde boliger, som er til at betale, når vi ’bare’ snakker om de landfaste bydele, som hænger sammen ud fra det centrale København, men der er naturligvis også et prisfald, hvis vi kommer endnu længere ud. Så vil der dog være så langt til de centrale dele af København, at en del af argumentationen forsvinder – i hvert fald i forhold til tiden ind til byen.
Et kvarter kan betyde en million
Hvis man er villig til at kigge bare et kvarter væk i bil, kan der være mange penge at hente. Kigger vi på Odense, kan man se, at huspriserne i Næsby, som ligger 10-15 minutter væk fra Odense Banegård i bil sagtens kan ligge en million under sammenlignelige huse i Odense C.
Lignende scenarie kan man få, når man kigger på Aarhus og en forstad som Stavtrup – også her er der en million eller mere at spare, hvis man kan leve med en transporttid fra Stavtrup til Aarhus Hovedbanegård på 16 minutter i bil.
Et sidste eksempel kan være for Randers, Danmarks sjettestørste by. 13 minutter fra Randers’ centrum ligger forstaden Assentoft, og den lokale ejendomsmægler vil helt sikkert kunne hjælpe med at finde den rette bolig i den rette afstand fra byen.