Det er vigtigt at forkæle sig selv en gang imellem. Det kan både gøre dig og dine omgivelser mere lykkelige. Har du det godt, og føler du dig lykkelig, vil det potentielt også smitte af på dine nærmeste. Der er dog mange, der får dårlig samvittighed, når de sætter deres egne behov først – men det bør man ikke få. Selvforkælelse og at sætte sine egne behov først en gang imellem er vigtigt for alle mennesker.
Der er mange måder at forkæle sig selv på. For nogen handler det om at få lidt alenetid. For andre handler det om at få tid med venner og veninder, tage ud at spise, få en massage, eller få en manicure. I bund og grund handler det om at gøre noget godt for sig selv, også selvom du føler, at du i stedet bør pusle lidt mere om børnene, se dine forældre eller bedsteforældre lidt oftere eller få gjort rent og vasket tøj.
Selvforkælelse kommer i mange afskygninger
Som skrevet oven for er der mange måder at forkæle sig selv på. Det er op til dig selv at føle efter, hvad du har behov for. Har det været en stressende periode på arbejdet, trænger du måske mest af alt til at forkæle dig selv med en omgang wellness. Er du i gang med et vægttab, kan du også have behov for at forkæle dig selv ved at tage ud at spise noget lækker mad.
Når du mærker efter, hvad du har behov for, vil du også opleve en glæde, når du prioriterer dette højere end andre ting, som din fornuft eller samvittighed måske siger, at du bør gøre.
Lad ikke det mentale være en barriere
Den dårlige samvittighed … fornuften … disse ting kan sætte en stopper for, at du følger dit eget behov. Måske føler du, at andre har store forventninger til, hvad du skal gøre, og så vælger du at efterleve det. Det kan også være, at det er dine egne forventninger, der spænder ben, fordi din selvtillid eller dit selvværd ikke er i top. Der er mange mentale ting, der kan være en barriere for, at du følger dit eget behov og forkæler dig selv.
En måde at bearbejde de mentale blokeringer kan være gennem psykologsamtaler eller hypnoterapi. Disse ”behandlingsformer” arbejder med dit sind og med din opfattelse – og med din ubevidste adfærd. Har du dårligt selvværd eller selvtillid kan både psykologi og hypnoterapi hjælpe med at ændre din opfattelse af dig selv. Det kan give dig en indre ro, som kan hjælpe dig, så du ikke får dårlig samvittighed over at sætte dig selv først en gang imellem.
Hvorfor er selvforkælelse vigtigt?
Der er mange gode grunde til at forkæle sig selv en gang imellem. Du vil først og fremmest opleve, at du bliver lykkeligere og du bliver i bedre humør. Det gode humør vil også smitte af på dine nærmeste, og du kan lettere være den bedste udgave af dig selv over for dem.
Du vil også opleve, at du bliver mere balanceret, og at du hviler mere i dig selv. Du vil også opleve, at du bliver mere produktiv, da du bliver bedre til at prioritere din tid. Er du glad, vil du også have større overskud til at komme igennem de opgaver, du skal nå – og du vil ikke have dårlig samvittighed ved at sige fra til nogle ting ind imellem.
Og vigtigst af alt: Du fortjener det!